Mayday Film ansætter ny kreativ chef

peng

Produktionsselskabet med kontorer i landets fire største byer henter instruktør og tidligere udvikler i DR ind.

Mayday Film med kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg har ansat Mathias Deichmann som ny kreativ chef.

Deichmann, der får base i København, bliver med den nye stilling ansvarlig for projektudvikling til selskabets større kunder, og vil samtidig fungere som instruktør på udvalgte opgaver.

Direktør i Mayday Film, Tue Kempf, siger:

“Med Mathias får vi en kreativ kapacitet, der har udviklet og eksekveret projekter for en lang række store virksomheder, heriblandt Legoland, DR, Star Tour og Team Danmark. Jeg er sikker på, at vi med Mathias som en del af Mayday-familien vil sætte yderligere fart i den meget spændende udvikling, vi er inde i”.

Mathias Deichmann har i flere år arbejdet freelance som instruktør, og har tidligere været udvikler og instruktør i DR. Derudover har han arbejdet som instruktør og kreativ udvikler på en del produktioner i samarbejde med Mayday Film.

“Jeg kender jo huset – det er et af de få store produktionsselskaber i Danmark, så der er allerede nogle muskler, når de store projekter skal løftes. Det glæder jeg mig til at være med til at udvikle”, siger Mathias Deichmann, der tiltræder den 15. August.

Mayday Film spreder sig over filmet kommunikation med speciale i reklamefilm, corporate film, web-tv samt rådgivning og implementering af filmbaserede online kampagner.