MEC skal skaffe digitale aktivister til Amnesty

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Digitale aktioner skal supplere kampråb og demonstrationer på gaden. Amnesty starter med mobilen.

Hvis du stadig har en indre aktivist i dig, men er blevet for gammel eller for magelig til at gå på gaden og vifte med demo-skilte eller hvis du synes, det er for koldt med sit-down demonstrationer, så kan du i stedet tilmelde dig den nye digitale protestform, Lifeline, som mediebureauet Mec har lanceret for Amnesty International.

Lifeline, der er en del af Amnesty Internationals digitale strategi for 2012, går netop ud på supplere rekrutteringen af aktivister, med de, der hellere holder en mobiltelefon i hånden end et protestskilt.

Aktivisterne vil to til tre gange om måneden modtage en sms, der indkalder til hasteaktion og kort beskriver, hvem der er i fare. Derefter har aktivisten 24 timer til at svare tilbage. Svaret fungerer som en underskrift, som Amnesty derefter kan sende videre til de ansvarlige.

Med den nye digitale strategi, satser Amnesty på at få en dialog med målgrupper på forskellige digitale platforme med budskaber tilpasset deres adfærd og holdninger.

På spørgsmålet om, hvilke digitale platforme, der er tale om udover mobilen, svarer Kasper Hansen, digital strategist hos MEC:

“MEC skal hjælpe Amnesty med at nedbryde siloerne og se på deres medieinvestering på tværs af ALLE kanaler. I bund og grund er vores fornemmeste opgave at sikre, at budgettet følger effekten – på tværs af betalte, optjente såvel som egne medier. Og når Amnesty bruger en hvilken som helst kanal, er det MEC’s opgave, at udnytte de enkelte kanalers styrker til at sikre den højeste ROI. Vi satser fra start på digitale kanaler som, ud over mobilen, også vil betyde betalt search, affiliate og adfærdsmæssig segmentering og kommunikation på tværs af betalte medier og Amnestys egne medier.

New Media Fundraiser, Nicolai Skotland Wichmann, fra Amnesty, supplerer:

“MEC har vundet opgaven med en digital strategi, der binder alle Amnestys kommunikationsaktiviteter sammen i én plan. Sådan får vi mere ud af midlerne, der jo vel at mærke ikke er vores egne, men vores medlemmers. Desto vigtigere bliver det at bruge dem fornuftigt.”