Mere musik i globale brands

Peter Engholm
25@mail.dk

Ny undersøgelse blandt mega-brands viser, at 3 ud af 4 bruger musik aktivt i deres markedsføring, og at musikken vil spille en endnu større rolle. Men de færreste har en egentlig musikpolitik.

97 pct. mener, at musik kan styrke deres brand.

Sådan får man retfærdiggjort sin undersøgelse. De to svenske virksomheder, Heartbeats International og StrandbergHaage, har talt musik med 70 brands, der optræder på Interbrands liste over Best Global Brands. Det er blevet til undersøgelsen “Sounds Like Branding”.

De marketing- og brandansvarlige begrunder deres tro på musikkens styrke med, at den bl.a. kan understøtte et vedvarende indtryk af brandet og positionere brandet fra konkurrenterne.

Med en så massiv opbakning kan det undre, at kun 76 pct. af de globale brands bruger musik aktivt i deres markedsføring – for nærverende. For i samme undersøgelse slår 74 pct. fast, at musik vil få en øget betydning for brandet i fremtiden.

Blandt de adspurgte globale brands, der bl.a. tæller Addidas, BMW, McDonald’s, Gillette, Pepsi, Gucci, Disney og Absolut Vodka, har kun hver femte en sound logotype, og hver tredje har defineret, hvordan deres brand lyder – men igen: Interessen er til stede, for to tredjedele vil gerne have denne lyd defineret.

Undersøgelsen viser, at musikkens betydning for brandsene er indiskutabel, men at den tilsyneladende endnu ikke har fundet sin plads. 45 pct. har en nedfældet politik for, hvordan man arbejder med musik – eller formuleret mere negativt: Flertallet har ingen musikpolitik.

Og hvad forhindrer da udbredelsen af musik i brands? Bl.a. manglende bevidsthed, lav prioritering (“we need to fill with value, not increase awareness”, lyder et svar), svært at måle på investeringen og at få et kvalificeret bud på, hvad musikrettighederne koster.

Sidstnævnte forhindring kan måske ses i de personer, der er koncernernes ansvarlige over for rettigheds-organisationer: Hos 47 pct. er det marketingchefen, hos 9 pct. marketingdirektøren, hos 10 pct. reklamebureauet – og hos 17 pct. ligger dette ansvar hos juridiske rådgivere.

Vi kan især høre de globale brands i tv-reklamer (20 pct.) og på websites (16 pct.). Musikplatformenes betydning står overordnet ikke foran store forandringer, men det er dog værd at hæfte sig ved, at netop online i fremtiden vil overtage tv’s position som vigtigste musikkilde: 22 pct. fermhæver musik på website som den vigtigste platform, mens tv-reklamer nævnes som fremtidens vigtigste platform blandt 15 pct.

Når det gælder brugen af sanser i måden, brandet kommunikeres på, kommer hørelsen på en delt andenplads – sammen med følesansen, begge 21 pct. – efter synet (28 pct.). Smagen og lugtesansen deler fjerdepladsen med hver 15 pct.