Vi befinder os midt i en millennial-guldalder. De, der er født fra 1980 til 2000 er i fuld gang med at indtage arbejdsmarkedet.
Et indtog på arbejdsmarkedet er lig med købekraft, og millennials er nu verdens mest magtfulde forbrugere, skriver Financial Times. Men hvad er vigtigt for denne aldersgruppe, også kaldet Generation Y, når de handler – både stort og småt – og hvad kræver det af virksomhederne?
Pew Research Center definerer millennials som de 73 millioner amerikanere i alderen mellem 22 og 37, som næste år vil overgå babyboom-aldersgruppen (f. 1945-1965) i antal.
“We don’t think of them as special or different any more. They are the core of our business,” siger Alan Jope, præsident for skønhed og personlig pleje hos Unilever, til Financial Times.
På verdensplan er der tale om 2 milliarder millennials, der nu definerer en helt ny måde at være forbruger på.
De er i færd med at forandre hele verdens forbrugsmønster fundamentalt. “If it ain’t digital, it does not exist”.
Sådan siger Mark Prensky til mediet, der opfandt udtrykket ’digitalt indfødte’, om de unges indstilling.
Millennials har nået et afgørende punkt i deres liv: husholdninger dannes, babyer bliver født, og penge bliver brugt – ikke bare på at gå ud, men også på at slå sig ned.
Simon Isaacs, medstifter af Fatherly, et informations- og e-handelsside for forældre, nævner familiecamping som noget ekstremt populært.
“That does extremely well for us. They like to buy cool family tents and share videos of their trips”, skriver han til Financial Times.
Store virksomheder har tilpasset sig Generation Y’s præferencer: Lokalt, originalt, og noget, man kan stole på.
En reaktion på globaliseringen, siger Laurent Freixe til avisen. Han leder Nestlés amerikanske forretning.
Nestlé købte sidste år kaffekæden Blue Bottle, der fokuserer på bæredygtig kaffe, og underskrev tilmed en licensaftale på 7 milliarder dollars med Starbucks for at opdatere Nescafé og Nespresso-brandet.
Bryder traditionelle vaner
At foretrække mindre uafhængige mærker og forretninger hænger også sammen med medieforbruget.
Teknologi og sociale medier har affødt en ekstraordinær fragmentering i, hvordan man opdager nye varer, og nye virksomheder når aldersgruppen via sociale medier.
Makeup og skønhedsprodukter er et glimrende eksempel: der er enorm efterspørgsel på små brands, der kan noget helt særligt.
Et eksempel herhjemme er det parfumefri og bæredygtige makeup-mærke, Miild. Omsætningen for mindre kendte brands steg da også 16 pct. i årene 2008 til 2016 i USA, ifølge konsulentfirmaet McKinsey.
Skønhedsindustrien er blevet styrket af Instagram siger Marla Beck, medstifter af Bluemercury til Financial Times:
“You can display your face [on Instagram] and show that you know about lifestyle, that you take care of yourself..”
Økonomisk bevidsthed og deleøkonomi
En anden tendens er økonomisk bevidsthed og deleøkonomi – også med tanke på at passe på miljøet.
Faktisk deltager hver femte dansker i en form for deleøkonomi, og de unge forbrugere går forrest.
Det gælder f.eks. tiltag som GoMore og AirBnB. Det skriver DR. Og til dette siger Claus Skytte, der er forfatter og ekspert i deleøkonomi:
“Den nye teknologi giver os overblik og adgang til ledige ting. Det giver os mulighed for at give ‘likes’, så vi kan kigge hinanden digitalt i øjnene, selvom vi ikke kender hinanden.”
