Sara Rosa Oppermann er CEO og kreativ direktør i reklamebureauet Helicon Valley, men det har hun ikke altid været. Hun startede faktisk sine spæde voksen-år i modebranchen som 18-årig i 2007. Men allerede i 2008 tog hun sine første skridt i PR-verdenen.
I sin tidlige reklamebureaukarriere havde hun ofte et kreativt ansvar i idéfasen, men efterfølgende ville en kreativ direktør eller strategisk ansvarlig typisk tage idéen videre.
Sara Rosa Oppermann vil derfor hellere fortælle om sin første internationale kampagne, hvor hun har haft ansvaret for alt fra output og ide til eksekvering, både internt og eksternt.
Sara Rosa Oppermann skal derfor tilbage til 2015. Her laver hun en kampagne for Oreo ved navn ”30 day Wonder Challenge” for bureauet Hill + Knowlton Strategies.
Opgaven bestod i at lave et 360-graders kampagne-koncept til Danmark og Norge, som lancerede den nye vaniljekiks Oreo Golden – og samtidig byggede på samme overordnede budskaber som kampagnen ‘Wonderfilled’, der kørte i resten af verden.
“For Oreo handlede det om at være legesyge, glade og optimistiske. Med dét og en indsigt om, at det er svært at være über-optimistisk i kolde og mørke januar, udviklede vi en 30-dages positivity challenge,” siger Sara Rosa Oppermann og fortsætter:
“Kampagnen var bygget op ligesom de klassiske 30-dages-programmer, som mange danskere indleder hvert år i januar. Men i stedet for at fokusere på detox og træning, skulle kampagnen handle om at få smilet frem hos os selv og hinanden med en daglig positiv aktivitet eller såkaldt ‘life hack’. Den var især målrettet arbejdspladser. Det var nyt dengang. Det kan man ikke helt sige, at det er mere.”
Hvad lavede du på reklamen?
“Jeg havde det overordnede kreative ansvar for projektet. Fra research og feltarbejde til tekstarbejde og design.”
Hun fortsætter:
“Hver challenge byggede på adfærds- eller neurologiske studier, som dokumentererede effekten af de små øvelser. Så det reelt gjorde én gladere. Det var et enormt research- og feltarbejde,” siger hun og fortæller videre:
“Også tekstarbejdet var en stor mundfuld, men mest enormt sjovt og berigende. Det var 30 challenges med leg, glæde og optimisme … sæt igang.”
Sara Rosa Oppermann husker, at hun ikke havde photoshop og InDesign på sin computer dengang. Løsningen var PowerPoint. Der klippeklistrede de alle billeder sammen for at sikre den helt korrekte visuelle stil i briefen til en grafiker.
“Dobbeltarbejde?”, griner Sara og svarer.
“Måske, men det blev som vi ville. Og det var vigtigt. Det skulle fungere på alt fra social til GoCards. Når en reklame skal trykkes på et go-card, skal det være noget, man som forbruger har lyst til at hænge op eller give videre”.
Hvad synes du om reklamen dengang?
“Jeg var stolt af resultatet. Det var en helt ny måde for Oreo at kommunikere til forbrugerne på. En mere handlende kommunikations-strategi, understøttet af positiv adfærd. Det var fedt at mærke, at hvis man som afsender gør sig umage med at ville interagere med sine fans og forbrugere, får man så meget forærende i den anden ende,” siger Sara Rosa Oppermann og tilføjer:
“Desuden var det jo et kæmpe skulderklap, at kampagnen også blev udrullet i andre lande end blot Danmark og Norge, som først var planen. Hele kampagnen blev efterfølgende udrullet uden ændringer i bl.a. Holland og Belgien. Det beviser for mig, at idéen ikke bare var god – men også at den byggede på universelle indsigter, som gjorde sig gældende langt uden for Danmarks grænser”
Hvad synes du om reklamen i dag?
“Jeg er helt ærligt stadig stolt af den, tiden taget i betragtning. I dag havde det absolut ikke fungeret med bl.a. så høj fokus på interaktion på Facebook og formatet er også opslidt nu. Men grund-idéen var god og vi fik masseret Oreo ind hele vejen igennem og vi indarbejdede adfærd på en måde, som Oreo ikke tidligere havde gjort,” siger Sara Rosa Oppermann.
I dag arbejder Sara Rosa Opperman dagligt efter den præmis, hun lærte, da hun lavede Oreo-casen:
“Indsigten og hensigten er det vigtigste element. Så bliver mennesket og verden omdrejningspunktet først, før selve produktet, og derfor er tilgangen meget det samme, om det er politik, interne adfærdskampagner eller festivaler, der skal kommunikeres.”
