Morten Albæk , Vestas Group Senior Vice President med ansvar for marketing, kommunikation, forretningsudvikling og kundefokus, lancerede i efteråret en ny kommunikationsstrategi, der bl.a. omfattede ydmyghed, og han er selv i et portræt blevet omtalt som en ydmyg person.
Men i sin nye bog afslører han en ambition, der bestemt ikke er ydmyg:
Han vil nemlig være ’verdens bedste og mest innovative marketingdirektør’.
Og netop det, at ville mere end gennemsnittet og bruge sine særlige evner, er det bogen, der hedder ’Det gennemsnitlige menneske’ handler om.
Den er skrevet i samarbejde med journalist Stig Matthiesen, og beskriver blandt andet, at danskerne er gennemsnitlige og blottet for særlige evner.
Men det er ikke for at genere nogle, at bogen er skrevet, siger Morten Albæk til avisen:
”Jeg har ikke skrevet denne her og for at fornærme nogen. Jeg har skrevet den, fordi jeg efter fire et halv t år i globaliseringens frontlinje har konstateret, at Danmark, hvor jeg er født, har boet hele mit liv og har valgt, at mine børn også skal opvokse, er blevet et samfund, hvor det at være vedholdende og ikke mindst flittig, er ophørt med at være en almen anerkendt betingelse for det at forblive et af verdens bedste samfund at leve i. Og det bør siges”.
Morten Albæk fortæller til Berlingske, at han mener, at det nu ikke længere er Janteloven, der er gældende. Tværtimod.
”Jeg mener, at vi over det sidste halvandet årti har udviklet en ny eller moderne udgave af janteloven. Jeg kalder den X Factor loven. En lov, som handler om det modsatte af, at ingen må tro, de er noget. Den handler om, at alle skal tro, at de er noget særligt. Kan noget særligt. Hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Sandsynligheden taler derimod for, at vi ikke er noget særligt. At man ikke har specielle evner. Og selv de få, der ha særlige evner, må arbejde hårdt og vedholdende, hvis de virkelig vil være blandt de bedste”.
Morten Albæk er i øvrigt filosof af uddannelse og adjungeret professor i filosofi ved Aalborg Universitet (Berlingske Magasin, søndag, p. 6-7).
