Morten Grubak er født og opvokset på sin fars reklamebureau (hedengangne Rosenstjerne, red.) på Gl.Kongevej op igennem 80’er- og 90’erne.
“Fra sidelinien var jeg vidne til alt fra reklamer lavet uden nogen form for computere, til overspillede tv-reklamer med MC Einer-rap i et MTV crazy-color univers, og den allerførste version af Photoshop på en sort/hvid Apple-skærm”, fortæller Morten Grubak.
Og selvom han oprindeligt helst ville være dyrlæge eller automekaniker, når det kom til skolepraktik, rakte Morten Grubaks fars netværk ikke længere end sin egen branche, så over tre omgange endte han hos bureauerne Euro RSCG, Courage/BDDP og McCann Erickson, som de hed dengang.
Fordi han ikke kendte andre brancher end reklamebranchen, var det da også et bureau, der lagde hus til Morten Grubaks første voksenjob, som skulle vise sig at komme noget vaklende fra start.
I spejlbilledets fodspor
Morten Grubak har en tvillingebror der, via bureaublodet i årene, med selvfølgelighed var rutsjet ind i branchen som grafiker på det dengang hypede reklamebureau Home Sweet Home, der havde Mette Lehmann og Heidi Volke som kreative direktører.
“Tiden på bureauet havde givet min tvillingebror en masse forbindelser, hvorigennem han havde landet et fedt nyt job hos Frederik Preisler og co. på Propaganda (nu Mensch, red.)”.
Morten Grubak var på dette tidspunkt ikke så målrettet som sin bror, men dennes nye job åbnede op for en jobchance, fortæller Morten:
“På det tidspunkt tossede jeg rundt på et filmproduktionsselskab som assistent, men nu hvor min bror skulle videre i sit arbejdsliv, var tiden inde til, at jeg også skulle ind i branchen. Min bror anbefalede derfor mig som sin afløser.”
Morten Grubak og hans bror lignede hinanden til forveksling og da hans bror stod inde for, at han var lige så dygtig som ham selv, var det en formalitet, at Grubak blev afløst af Grubak. Så kontrakten blev underskrevet og Morten Grubak var klar til sit første reklamejob.
Der var dog et lille skår i glæden ved det nye job.
Han husker tilbage:
“På den ene side var jeg pisselykkelig over at få jobbet, på den anden side var jeg dødsens angst. For sandheden var jo, at jeg slet ikke kunne nogle af de programmer, som min bror til dagligt tryllede i.”
Overleveringen
Til Mortens held var han efter planen dog forskånet for den helt onde koldstart, fortæller han:
“Min bror var en ægte guttermand og lovede at blive i en hel måned for at ‘overlevere’ stillingen. En periode hvor han i virkeligheden skulle lære mig programmerne til professionelt brug.”
Men pludselig blev måneden forkortet til en uge. Og ugen blev forkortet til to dage. Så stressfaktoren var tårnhøj, da Morten Grubaks bror ikke mødte ind mandagen derpå og hans første solo-opgave ufravigeligt måtte stå for døren.
Heidi Volke var Morten Grubaks første kreative direktør på Home Sweet Home. I dag har hun den tilsvarende stilling hos We Love People.
Fake it till someone else makes it
Første dag alene på Home Sweet Home var præget af bankende hjerte, svedige håndflader og en aktiv mobiltelefon:
“Jeg var galoperende angst for at blive afsløret i min uduelighed. Hver gang en AD’er eller projektleder slog sig ned ved siden af mig med en brief, sad jeg med hjertet helt oppe i halsen. Men jeg var god til at tage noter, og så snart de var væk, lukkede jeg døren til kontoret og ringede til min bror, der på pædagogisk vis forklarede mig, hvordan jeg skulle klare opgaven i Quarkxpress eller Photoshop.”
På denne vis klarede Morten skærene de første par dage på bureauet. Men skæbnen ville, at ny dansk spillefilm var lige på Mortens trapper.
Filmen hed Nynne og var en dansk version af start-nullernes succés-serie Sex and the City. Morten Grubak var udvalgt til at skulle lave filmplakaten flankeret af kreativ direktør Heidi Volke.
Morten Grubak husker situationen som var det igår:
“Heidi trak en hvid Eames læderstol hen ved siden af mig, ‘for nu skulle vi arbejde’. Hun forklarede derefter lidt om idéen til plakaten, men som tekstforfatter ville hun jo bare gerne se et par bud fra mig”.
Det store problem for Morten var, at Heidi Volke blev siddende ved siden af Morten Grubak, så hans vanlige livline-opkald til broren var udelukket.
“Jeg brugte alle de tricks, jeg havde lært på den korte tid jeg havde haft under min brors vinge. Men alt hvad jeg lavede lignede mildest talt lort. Det var ét væk af mærkelige kompositioner af fonte og amatøragtige baggrunde med den smukke, men virkelig dårligt fritlagte skuespiller Mille Dinesen ovenpå.”
Ifølge Morten Grubak må Heidi Volke godt kunne have fornemmet, at han havde brug for lidt hjælp. Hun prøvede derfor at guide ham i den rigtige retning. Hans mildest talt lave niveau gjorde dog, at det ikke rigtigt hjalp.
Morten Grubaks nederlag var for alle, ihvertfald Heidi Volke, at se:
“Til sidst kunne jeg tydeligt se i Heidis blik, at jeg var afsløret. Men med overskud i stemmen bad hun om en pdf med de tolv skrækkelige plakater, som hun kunne sende til kunden.”
Morten Grubak fortsætter:
“Jeg ved ærlig talt ikke om hun nogensinde sendte pdf’en videre. Det håber jeg ikke. Men det næste jeg så, var den færdige og helt anderledes plakat, tydeligvis lavet af en anden kreativ. Det var ikke en fed fornemmelse at sidde tilbage med, men ingen sagde nogensinde noget.”
Pdf’en med de tolv ubehjælpsomme bud på filmplakaten til Nynne, findes desværre ikke længere. Men her plakaten som en anden kreativ end Morten, fik lavet.
Gentagelser, nej tak
Oplevelsen gjorde efterfølgende, at Morten Grubak arbejdede ekstra hårdt på sit håndværk. Sådan en situation måtte aldrig nogen sinde ske igen. Med sin ildhu kom han hurtigt efter sine mangelfulde grafiske kompetencer – og han har aldrig siden følt sig helt på herrens mark i forhold til en opgave af den art:
“Hvis du beder folk, jeg har arbejdet sammen med, og arbejder sammen med den dag i dag, om at sætte ord på mine kompetencer, så er et højt grafisk niveau forhåbentlig en af dem”, gætter Morten Grubak.
Personlighed over pencil
Den dag i dag sidder Morten Grubak selv i en postion på Vice/Virtue sammenlignelig med den Heidi Volke sad i dengang på Home Sweet Home. Hvordan ville han selv se på en ‘chancerytter’ som sig selv i 2004?
Morten Grubaks panderynker afslører, at han tænker sig godt om, før han svarer:
“Reklamebranchen er jo en hård branche at komme ind i, så der skal jo tages chancer. Både som jobsøgende men dælme også som arbejdsgiver. Jeg skal ikke kunne sige, om jeg havde været ligeså eftergivende og sød som Heidi Volke, når jeg nu haltede så meget på craft. Men derfra hvor jeg står i dag, tror jeg selv, på at nye visuelle talenter ikke kun skal findes iblandt dem med spec-tunge mapper fra DMJX, og der fungerer Heidi Volkes free pass til mig som en evig inspiration. For jeg havde jo åbenbart et potentiale”.
Morten Grubak slutter:
“Jeg mener, at man i lige så høj grad kan lede efter stort talent blandt kreative sjæle, der kommer med helt andre baggrunde. Specielt et sted som Vice/Virtue, hvor kultur spiller så vigtig en rolle, som det gør. Så grundlæggende kigger jeg langt mere på personlighed, mindset og vilje end Wooden Pencils og andre ungdomspriser, når jeg taler med nye talenter”.
