Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Må en juice hedde Go Away Doc? Ikke med mindre man kan dokumentere effekten, mener Fødevarestyrelsen, der har givet Joe & The Juice en anmærkning.

Opdateret: Kreativitet er åbenbart ikke noget, der falder i god jord hos Fødevarestyrelsens kontrollanter. Og det er sikkert meget fornuftigt, hvis kreativiteten udfolder sig i forhold til snyd og bedrag. Eller dårlig hygiejne og fødevaresikkerhed.

Men hvis det er et spørgsmål om produktnavne, så kan det blive mere tvivlsomt, hvis kontrollanterne skal være smagsdommere.

Det kan Joe & The Juice kæden snakke med om. Butikken i Krystalgade er blevet udstyret med en anmærkning på grund af navne som Go Away Doc, Strong Bones og Immunity, fordi man ikke kan dokumentere effekten videnskabeligt

Det fortalte Berlingske i lørdags (d. 14. februar). Der var ingen problemer med hygiejnen, Fødevarestyrelsen står selv bag anbefalinger af, at man spiser frugt og grønt, så næppe nogen vil anfægte sundheden i juicer med masser af frugt og grønt.

Repræsentanter for Fødevarestyrelsen udtaler sig i avisen kun generelt om reglerne, der handler om, hvorvidt “smarte navne og ditto markedsføring som forbrugervendte løfter om bedre helbred eller velvære, og det er ulovligt, hvis ikke den lovede effekt kan bevises direkte.”

Det fremgår ikke, om det er en anprisning i forbindelse med juicen, der er faldet kontrollanterne for brystet, men i følge ejer og stifter af Joe & The Juice, Kasper Basse, så er det alene navnene, styrelsen har anfægtet.

Selvom det er EU-regler, så har han ikke oplevet tilsvarende problemer i andre lande, og han har da også klaget over afgørelsen.

Det forekommer at være noget af en mission, Fødevarestyrelsen er kommet på. Indebærer navnet Go Away Doc således et løfte om, at man undgår lægen, hvis man drikker juicen. Eller er det en opfordring om at søge at undgå læger ved at drikke noget sundt?

Sagen om Joe & The Juice har fået Børsens chefredaktør, Anders Krab Johansen, til i en leder i dag at skrive, at Fødevarestyrelsens 1660 medarbejdere har for god tid.

“Her gik man og troede, at de overvågede hygiejnen i landets supermarkeder, kiosker, restauranter og slagterier. Så viser det sig, at styrelsens medarbejdere har udråbt sig selv til smagsdommere over produktnavne,” skriver han.

Endvidere står der i lederen:

“Internt i styrelsen må nogen råbe stop. De fleste danskere er tilfredse med, at myndighederne jagter svindlere og virksomheder, der tager let på fødevarehygiejne. Medarbejdernes timer skal bruges her til gavn for forbrugere og erhvervsliv.

Hvis en misforstået kultur i Fødevarestyrelsen får medarbejderne til at jagte opfindsomme produktnavne, er der ingen ende på tidsforbruget. Hele mejerisektoren skal skrue op for opfindsomheden og markedsføringsbudgettet, hvis styrelsen får kig på navnet sødmælk. Den hvide drik er vel ikke sød, er den? Sødmælk er nærmest fed i forhold til letmælk, som i øvrigt ikke er let i forhold til minimælk og skummetmælk.”

Anderes Krab Johansen fremhæver desuden, at Fødevarestyrelsen selv står bag kampagnen “6 om dagen” der skal får danskerne til at spise mere frugt og grønt.

I øvrigt kan man jo også filosofere over, hvordan Fødevarestyrelsen vil stille sig til det meget gamle slogan “et æble om dagen holder doktoren fra døren” for det kan vel næppe videnskabeligt dokumenteres.

Kasper Basse tror ikke, man bliver pålagt at ændre navnene, bl.a. fordi de er brugt siden 2002.

“Det interessante er, at i modsætning til mange af de langt vigtigere områder, hvor fødevaremyndighederne meget klart definerer wrong/right på (og i øvrigt oftest gør det meget professionelt) er der her tale om en subjektiv vurdering af ordlyden på fire af vores juice,” siger Kasper Basse og fortsætter:

“I et univers som vores, hvor vi i øvrigt ikke udtrykker radikale sundhedsmæssige anprisninger i form af plakater, brochurer, bordmenuer etc. er snakken meget unødvendig. Det er for nedladende at mene, at vores gæster skulle blive vildledt af vores juice betegnelser.”

Joe & The Juice står i øvrig bag en happening i morgen, hvor der uddeles dunjakker til hjemløse.

“Vores Juicere er af DR Drama Blevet kaldt “hjemløse med en iPhone”. Når det nu samtidig er den koldeste tid i Danmark leverer vi i morgen eftermiddag en masse store dunjakker til hjemløse på Rantzausgade. Man kan ikke finde vores logo el. lign. på jakkerne, men vi ku ikk la vær med at skrive “Go Away Cold” på ryggen af dem…..mon fødevare myndighederne nu ber os om at tage jakkerne tilbage,” spørger Kasper Basse.

Opdatering: I slutningen af uge 7 ændrede Fødevarestyrelsen holdning og trak den mindre gode sm iley til Joe & The Juice tilbage. Styrelsen skal nu evaluere sin praksis vedr. navne – bl.a. fordi de jo skal bedømmes i den kontekst, de ståri Det kan få betydning for andre firmaer med tilsvarende sager.

Kommentarer

  1. Og når så styrelsen er færdig med dette meget betydningsfulde arbejde, for alle os danskere, der jo ikke kan tænke selv, så vil jeg foreslå dem at undersøge hvor Amar’stængerne egentlig bliver lavet – og hvor meget Amar’ der er i dem. Ligesom Hundeprutter og Københavnerstænger sikkert også trænger til et grundigt eftersyn. Godt vi har jer! Ellers var det da aldrig gået.

  2. Må man så ikke sige “An apple a day keeps the doctor away” længere´(Et æble om dagen holder lægen fra døren)?
    helt ærligt…

  3. Rigtig fint, for så behøver jeg ikke blive bange mere, når jeg i supermarkedet støder på Hundekiks eller forvirres over hvem der mon tør spise Forloren skildpadde. Og Bloody Mary har jeg ærligt talt altid syntes var frastødende.

  4. Heldigvis får lederen nogle fornuftige kommentarer på borsen.dk. Chefredaktøren gør sig dummere end han er, når han sammenligner med med sødmælk. Det afgørende her er navnenes antydning af et produkts medicinske egenskaber, og det er ganske betryggende at Fødevarestyrelsen bruger tid på det. Retningslinjer for hvad man må kalde kommercielle produkter er bl.a. med til at sikre at fremtidige generationer også kan “tænke selv”, når de møder den reelt falske markedsføring. Myten om at man bør have et stærkt immunforsvar er et godt eksempel, og mon ikke den stammer fra markedsføring af selvbehandlingsprodukter.
    Spørgsmålet er så om grænsen går det rigtige sted, om tilfældet med JATJ er for restriktivt.

  5. Havde engang en kunde, der ikke måtte kalde sine nye bolcher for Cappucino. Der var ganske vist både rigtig kaffe, rigtig mælk og rigtig cacao i, men eftersom fabrikken ikke først bryggede en masse cappucinoer og dernæst blandede dem i bolchemassen, så var der ‘no go’ for navnet.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club