Når meningsmålinger slår fejl

Zandra Damsgaard
zandra@bureaubiz.dk

Præsidentvalgkampens fejlslagne meningsmålinger får betydning for reklamebranchen, mener amerikansk reklamemand.

Alle pile pegede i den retning: Hillary Clinton ville vinde det amerikanske præsidentvalg, og modkandidaten Donald Trump ville skrive sig ind i historiebøgerne som en joker og ikke som USA’s 45. præsident.

Men analyserne tog fejl. Meningsmålingerne holdt ikke. Statistik er ikke længere sandhed.

Det overraskende udfald af det amerikanske præsidentvalg anno 2016 kommer til at have politisk betydning, men meningsmålingernes fejlslagne udfald får også betydning for reklamebranchen.

Det skriver Taylor Schreiner fra den amerikanske annoncesoftwarevirksomhed TubeMogul i et indlæg på AdAge.com.

Ud over at skulle vælge mellem talrige meningsmålinger med varierende udfald er effektmåling den store udfordring: Havde en given kampagne betydning for en given udvikling, eller var udviklingen sket alligevel?

Præcision, skriver Schreiner, er afgørende for, om man vinder eller taber, men præcision er dyrt. I politik handler det om flere meningsmålinger, i markedsføring om større kampagner og mere data.

Heldigvis skal man i markedsføring ikke vente fire år på næste valg. Man har så at sige flere skud i bøssen, kan bruge forskellige modeller på forskellige kampagner og ændre strategi undervejs. Hvor analysebranchen alene observerer, har marketingfolk ifølge Taylor Schreiner mulighed for at løse problemerne gennem handling.