Peter Østergaard er udnævnt til Salgschef for Marksalget i Eniro Danmark A/S, hvor han får ansvaret for tre teams af kørende konsulenter, der sælger annoncering til Krak og De Gule Sider.
Peter kommer fra en stilling som salgschef med ansvar for salget af annoncering og dataløsninger til Eniros produkter inden for Financial Services & B2B.
Han kom til Eniro i 2007 i forbindelse med virksomhedens overtagelse af Krak, og han har tidligere arbejdet med salg og salgsledelse hos bl.a. Experian og SuperOffice Danmark.
Frederik la Cour er udnævnt til Team Manager. Han får ansvaret for et team af kørende konsulenter, der sælger annoncering på Krak og De Gule Sider til kunder øst for Storebælt.
Frederik kom til Eniro som Key Account Manager i juni 2014, og han har tidligere arbejdet med key account management og teamledelse af annoncesalg hos WorksOnline og Analyzers.
Oprindelig er Frederik uddannet i drifts- og salgsledelse i hotelbranchen.
Nick Orlien er ansat som Team Manager, hvor han får ansvaret for et team af telesalgskonsulenter, der sælger annoncering til nye kunder på Krak.
Han kommer fra en stilling som butikschef i FONA og har mere end 10 års erfaring med teamledelse og coaching, bl.a. også fra Stadium, Telenor og Merlin.