Nye navne til Miinto

Kasper Hansen og Danni Veng er de to nye ansigter hos Miinto.

Efter de sidste 10 år at have arbejdet som konsulent for bl.a. KMD og Accenture er Kasper Hansen netop startet som Business Intelligence Manager hos Miinto.

Med ansvar for Danmark, Sverige, Norge og Holland vil han stå for at opbygge Miintos BI-afdeling, der i endnu højere grad skal udnytte virksomhedens data til gavn for forbrugere og de mange samarbejdspartnere, butikkerne.

Derudover er Danni Veng, der senest har været ansat hos Momondo, hentet ind som virksomhedens Group E-Commerce Manager, der stå for udvikling af onlineplatformen gennem optimering af SEO og konvertering på alle lande.