6 medarbejdere til Molamil

To af dem har fået ledende stillinger.

Gert Jørgensen er ny CTO.

Han overtager det overordnede tekniske ansvar fra Jorge Hernandez, der er CEO, både som teamleder og i beslutningsprocessen om hvilke teknologier virksomheden vil fokusere på fremadrettet.

Gert startede sin karriere, som udvikler hos Framfab, hvor han var involveret i projekter som Nike Women sammen med bl.a. Jesper Arvidson og Rasmus Frandsen.

Siden har Gerts karriere ført ham frem og tilbage mellem London og København, senest som Senior Software Developer hos Shape.

Christina Krog Madsen er ansat som Account Manager.

Hun er ansvarlig for en række større kunder og får en overordnet rolle i udviklingen af processer og service for kunderne.

Christina var en af de første ansatte hos Konstellation og har ledet digitale projekter for dem i 7 år.

Inden ansættelsen hos Molamil, var hun hos Hjaltelin Stahl, hvor hun har arbejdet med nogle af deres tungeste digitale projekter.

Endelig er følgende ansat inden for de seneste måneder:

Anne Kyster Hvelplund er ansat som Project Manager. Hun kommer fra Advice og har en master i kommunikation og IT.

Kenneth Brøgger-Luplau er ansat som Senior Web Developer. Han kommer fra Blueblau og har tidligere æret på Magnetix.

Mikkel Hendeliowitz er ansat som Digital Designer og kommer fra DigitasLBi og Nicolai Habla er ansat som Innovation Manager. Han kommer fra Revolt.