Ronnie S. Jakobsen, 29 år, er ansat som UX Designer i Plant.
Ronnie har specialiseret sig i krydsfeltet mellem virksomhedskommunikation og brugercentreret digitalt design under sin uddannelse på hhv. CBS, ITU & UC Berkeley.
Ronnie bliver slutbrugernes repræsentant hos Plant og skal være med til at sikre at alle leverede løsninger er velstrukturerede, brugervenlige og intuitive.
Plant har også ansat Manees Joakim Newton Nør, 27 år, som Digital Rådgiver.
Manees har tidligere været ansat hos social media bureauet Deskwolf i forskellige salgsfunktioner, samt som rådgiver hos Mingler.
Manees får ansvar for salg og rådgivning til nye kunder.
To nye Junior Projektledere er også ansat.
Den ene er Katrine Rasmussen, 21 år.
Katrine studerer Erhvervsøkonomi og Projektledelse på CBS.
Tidligere har hun været med til at starte iværksættervirksomheden Life Saving World, som tilbyder undervisning i førstehjælp som en kombination af e-læring og praktisk træning med en instruktør.
Den anden er Helene Hurup Petersen, 25 år.¨
Hun har netop afsluttet sin Bachelor i Medieproduktion og Ledelse på DMJX.
Helene har tidligere været digital praktikant hos Discovery Networks Danmark, hvor hun bl.a. stod for content creation og community management på Kanal 5s sociale platforme.
Endvidere har Plant ansat to Frontend Developers.
Den ene er Alexander Aagaard, 27 år.
Herudover er han teknisk ansvarlig for den nystartede rengøringsplatform Zweeper ApS.
Han har tidligere været Webdesigner hos Solid Media Group.
Alexander har netop afsluttet sin BA i Web Development på KEA.
Den anden er Hakim Mazouz, 20 år.
Han studerer Multimedia Design & Communication på Cphbusiness i Lyngby.
Hakim har tidligere været freelance webdesigner og har hjulpet unge iværksættere med at starte webshops.