Kate Rasmussen skal hjælpe projektlederne med både store og små opgaver, og er desuden ansvarlig for sine egne projekter og kunder.
Kate er i gang med at uddanne sig i Medieproduktion og Ledelse, som er en projektlederuddannelse med fokus på at kunne arbejde som det koordinerende bindeled imellem interne såvel som eksterne kunder. Et af hendes hovedfag er netop projektledelse i digitale medier.
Kate har tidligere arbejdet som producer assistent på Den Danske Filmskole samt som koordinatorassistent hos SDI Media, og har derigennem prøvet kræfter med flere aspekter af mediebranchen.
Kates hjerte er dog i den digitale verden, og har derfor valgt Adapt som stedet, hvor hun kan udfolde sine evner indenfor projektledelse i digitale medier.