Aros Kommunikation får ny partner og direktør

Erik Eisenberg kommer fra Danish Crown.

Erik Eisenberg indtræder som ny partner og direktør i PR- og reklamebureauet Aros Kommunikation.
Her skal han medvirke til at styrke bureauets position som rådgiver og sparringspartner for både private og offentlige virksomheder og organisationer.
Erik Eisenberg kommer fra Danish Crown, hvor han var Vice President og han har tidligere været kommunikationsdirektør i Mærsk-koncernen samt  informationschef hos Dansk Supermarked.
Han har en bachelor i journalistisk fra Danmarks Journalisthøjskole.