Art director til Meyer & Bukdahl

Mikael Brandrup er samtidig optaget som associeret partner.

Mikael Brandrup er tidligere kreativ direktør og partner i design- og brandingbureauet Identity Provided, som han stiftede i 2007 og har drevet frem til nu.

Mikael skal styrke Meyer & Bukdahls kreative team og vil desuden bistå såvel nuværende som nye kunder med rådgivning om visuel kommunikation, identitetsdesign og branding.

Meyer & Bukdahl er et strategisk design- og kommunikationsbureau med speciale i forretningskritisk kommunikation. Meyer & Bukdahl skaber visuelle identiteter, udvikler online løsninger samt designer magasiner, profilbrochurer og årsrapporter.