AudienceProject ansætter to nye medarbejdere

Mikkel Møller Hansen og Jens Olesen er de nye navne hos AudienceProject

Mikkel Møller Hansen er blevet ansat som nordic publishing director. Mikkel Møller Hansen har arbejdet med digitale medier siden han startede hos Jyllands-Posten i 2000.

Han kommer fra en stilling som head of strategic sales and partnerships hos Politiken, hvor han har opbygget en salgsorganisation, der fungerer på tværs af print og digital.

Tidligere har han været flere år hos eBay, hvor han samarbejdede med TV2 Danmark.

Som ny market director for Tyskland er Jens Olesen fra Magnetix blevet ansat. Han skal stå i spidsen for udrulningen af AudienceProject på det tyske marked.

Jens Olesen har erfaring indenfor udnyttelsen af data til udvikle kunderelationer på nettet.

Desuden har Jens international erfaring fra USA, Tyskland og flere andre markeder fra stillinger hos Google, Starcom og altså senest Magnetix, som i 2012 købte Adspire – et bureau stiftet af Jens Olesen i 2008.