Bestyrelsesmedlem hos Impact bliver senior director samme sted

René Lykkeskov har de senere år været selvstændig.

René Lykkeskov har hidtil været en del af Impacts bestyrelse. Nu træder han ud af bestyrelsen og ind i den daglige drift som senior director Finance, IT & Service Delivery.

René Lykkeskov har næsten 20 års erfaring inden for strategi og forretningsudvikling. Han har arbejdet med business intelligence for blandt andre Platon, Affecto og LaunchPeople og med, hvordan data kan give værdi til en forretning.

Hos Impact bliver hans rolle todelt: Han skal både bidrage til at optimere interne arbejdsgange og systemer, og han får også kundekontakt og ansvar for udvalgte serviceområder.

René Lykkeskov har de senere år været selvstændig.