Jacob Ejs fylder 50 år den 19. januar og fejrer samtidig 20 års jubilæum i Mediegruppen.
Dagen fejres med et glas vin og tapas for forretningsforbindelser på Slotsstalden i Vejle på dagen kl. 15.00.
Jacob fejrer samtidig sit 20 års jubilæum i spidsen for Mediegruppen, som i dag tæller godt 30 skrivende, designere og kommunikatører..
”Det handler om mennesker, om at forbinde dem, så de starter samtaler og omtaler. Verden har rykket sig meget på 20 år, hvor det tidligere handlede om at udkomme i avisen eller i medlemsmagasinet. Før havde vi en tabloidside i en uge – nu har vi et vindue på en smartphone i 8 sekunder,” siger Jacob Ejs.
Mediegruppen har drevet kommunikationsbureau i Jylland gennem to årtier.
”Jeg er meget optaget af at forenkle og forstærke kommunikationen. Så vi bevæger os fra blot at kommunikere – til at finde ind til kernen og det grundlæggende,” siger Jacob Ejs og fortsætter:
”Der mangler ikke budskaber, reklame og kommunikation, men en stor mængde af det er intetsigende. Hvordan stopper vi op og finder ud af, hvad vi skal tale om, før vi åbner munden og starter med at eksekvere? Hvordan fokuserer vi på det grundlæggende, den rigtige historie – som rummer sjælen, DNA’et og de stærke kræfter til at skabe meningsfuld kommunikation over de næste år?”
Ved siden af Mediegruppen har Jacob været engageret som formand og bestyrelsesmedlem for den regionale tv-station TV SYD gennem de seneste 10 år.