Bysted ansætter specialist i oplevelseskommunikation

Sebastian G. Christensen har tidligere arbejdet hos Roskilde Festivalen.

For at styrke indsatsen på oplevelseskommunikation, har Bysted netop ansat Sebastian G. Christensen.

Sebastian har siden 2006 beskæftiget sig med den kommercielle del af oplevelseskommunikation og oplevelsesøkonomi.

De seneste tre år har som chefrådgiver i konsulentfirmaet Manto rådgivet museer, turistorganisationer, festivaler og kreative organisationer om strategi, konceptudvikling og oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Samtidig har han været gæsteunderviser i strategisk event- og oplevelseskommunikation på Danmarks Designskole, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. 

Desuden har han i flere omgange været ansat på Roskilde Festivalen, hvor han blandt andet var en af hovedkræfterne bag festivalens satsning på oplevelseskommunikation og involverende kunst.