Heidi Boye er forbrugerekspert. Hun kommer senest fra en stilling som senior konsulent hos Landbrug og Fødevarer, men har tidligere hos OMD arbejdet med strategi og forbrugerindsigter.
Heidi har også siddet på den anden side af bordet, blandt andet som marketing konsulent hos Accept Card, gennemført en ph.d. og været tilknyttet forskningsprojekter på CBS og SDU, alle inden for forbrugeradfærd.
Hos Carat Deep Blue får Heidi Boye ansvaret for strategi- og forretningsudviklingsprojekter på større kunder i huset og skal derudover stå for udvikling og gennemførelse af forbruger- og markedsanalyser.
Carat Deep Blue er en enhed under mediebureauet Carat og lever af at rådgive og levere indsigter om forbrugerne og markedet.