Carlsberg Byen ansætter kommunikationschef

Pernille Hebsgaard Rohdemeier kommer fra Forsvarskommandoen og har tidligere været på bureau.

Pernille Hebsgaard Rohdemeier, 40, er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationschef i Carlsberg Byen P/S.

Hun skal sikre dialogen med interessenter over de kommende år, hvor den historiske bygning bliver udviklet til et nyt, grønt, bykvarter i København..

Pernille Hebsgaard Rohdemeier kommer fra en karriere som kommunikationschef og pressesekretær i hhv. Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.

Hun har tidligere arbejdet hos Hill & Knowlton og Holm Kommunikation. 

Pernille Hebsgaard Rohdemeier er uddannet cand.mag. i retorik samt sprogofficer i russisk og pashto.