Som Chief Commercial Officer, CCO, i Ambu får Jesper Jul det overordnede ansvar for salg og marketing i den danske børsnoterede hospitals- og lægeudstyrsvirksomhed.
Jesper Jul, der tiltræder den 19. november 2012, skal sikre, at salgs- og marketingaktiviteterne er i overensstemmelse med Ambus nuværende og fremtidige planer.
Jesper Jul har mere end 20 års erfaring inden for den medikotekniske branche. Senest hos Coloplast som senior vice president for Europa med ansvar for salg, marketing og forretningsudvikling.