Kim Larsen, Head of Group Communications & Relations i Danske Bank, indtræder i bestyrelsen for kommunikationsbureauet Friday & Partners P/S.
Han skal bistå partner-gruppen og den daglige ledelse med at udvikle bureauet.
Kommunikationsbureauet er siden 2014 vokset fra 3 til nu 10 rådgivere.
Med udgangen af 2016 estimerer Friday at være op mod 15 ansatte, der betjener kunder inden for så forskellige brancher som energi, fødevarer, finans, lifestyle og byggeri.
Friday er i dag ejet ligeligt af fem partnere. Bestyrelsesformand er Mikael Baden. Stifter og adm.dir. er Lars Bo Kirk.