Som ny forretningsudvikler har Combine ansat Peter Richardt.
Han skal have fokus på at udvikle og sælge løsninger til mediehuse i Danmark og det øvrige Norden.
Peter kommer fra en stilling hos Saxotech i Aalborg, hvor han var Regional Business Manager med ansvar for salg til mediehuse i primært Øst- og Centraleuropa.
Tidligere har Peter arbejdet hos CCI Europe og Nordjyske Medier.
Samtidig har Combine ansat to IT systemudviklere.
Den ene er Sune Beerman, som skal beskæftige sig med servere, storage og netværkskonfiguration og dermed kommer til at spille en vigtig rolle i den videre opbygning af Combines hosting faciliteter og datacenter services.
Han kommer senest fra en stilling som test og storage administrator hos BAE systems Detica.
Den anden IT systemkonsulent er Michael Leeming.
Michael Leeming bliver en del af infrateamet i Combine, og han skal beskæftige sig med optimering af udviklings- og testmiljøer samt være database- og webserveradministrator.
Yderligere vil Michael beskæftige sig med nye releases og opbygning af nye IT produktpakker og services.
René Kristensen er ansat som softwareudvikler.
René Kristensen har arbejdet som webudvikler i cirka 6 år – primært med backend udvikling på Dynamicweb løsninger, hvilket han også vil arbejde med i Combine, som er Dynamicweb Solution Partner.
Om Combine
Combine er et digitalt bureau med godt 120 medarbejdere i Aalborg, Skanderborg og København. Kompetencerne omfatter e-handel, oplevelsesløsninger, digital skiltning, app- og softwareudvikling, it drift og hosting samt rendyrket design, og kundelisten omfatter hummel, XL-Byg, Kia Motors, Interflora, Q8, Bianco Footwear, Select Service Partner, Wonderful Copenhagen og Louis Nielsen.