Connie Hedegaards klimakampagne vinder guld

Dansk kommunikationsrådgiver stod bag kampagnen.

Klimakommissær Connie Hedegaards pan-europæiske klimakampagne har netop vundet en guld og to sølvpriser.

Det skete ved Bulldog Awards 2014, som hylder de bedste media relationer og PR.

Priserne blev givet for kampagnen ‘A World You Like’, som Connie Hedegaards tidligere kommunikationsrådgiver – nu chefrådgiver hos Operate, Kristian Ruby, stod i spidsen for.

Målgruppen for kampagnen var europæere mellem 18 og 45 år og havde et budget på 17 mio. kroner.

Guldprisen blev givet I kategorien: Best Green Campaign’, mens sølvpriserne blev givet i henholdsvis ’Best Issue/Cause Advocacy Campaign’ og ’Best Not-for Profit/Association/Government Campaign’.

Kampagnen var endvidere nomineret til bedste offentlige kampagne i Europa ved European Excellence Awards.