Core:workers ansætter chef til nyt forretningsområde

Bureauet har ansat Christina Bornhøft til at lede den nye afdelig Talent Sourcing & Attraction. Samtidig er Sigurd Hansen ansat som digital specialist.

Kommunikationsbureauet core:workers imødekommer behovet for strategisk, digital og social rekrutteringskommunikation med etablering af et nyt forretningsområde, som bl.a. skal skabe kontakt til de talenter som endnu ikke er aktivt jobsøgende.

Derfor opretter core:workers nu en afdelingen, Talent Sourcing & Attraction, der skal identificere, analysere, skabe dialog og tiltrække disse medarbejdermålgrupper.

Til at stå i spidsen for denne afdeling, har core:workers ansat Christina Bornhøft, som får titel af Talent Sourcing & Attraction Manager.

Christina Bornhøft kommer med erfaring fra HR, rekruttering og konsulentvirksomhed, senest fra Moment Professionals, hvor hun har opbygget en forretningsenhed omkring specialiseret ledelsesrådgivning og search ved brug af bl.a. digitale kanaler.

Samtidig er Sigurd Hansen ansat som specialist i digitale søgestrategier og udnyttelse af mulighederne på de digitale kanaler som f.eks. LinkedIn.

Han kommer ligeledes fra Moment Professionals.