Creuna får jurist som ny projektchef

Betina Rehné-Mathiesen har en baggrund som jurist, men vil hellere lege med IT.

Betina Rehné-Mathiesen vil som ny projektchef have det overordnede ansvar for styring og optimering af bureauets processer, metoder og projekter.

Betina er oprindeligt uddannet jurist, men har lagt juraen på hylden til fordel for IT-branchen med dens mange udfordrende projekter.

Og med en baggrund i bl.a. Falck og Økonomistyrelsen har hun stor erfaring med digital projektledelse og en bred indsigt i forretningsudvikling og interne organisationsstrukturer.