Først er der Lasse Jensby Dahl som er ansat som Director, Concept and Strategy. Lasse skal med 10 års erfaring inden for marketing, salg og forretningsudvikling udvikle digitale strategier og innovative koncepter til Creunas jyske kunder. Lasse kommer fra en stilling som adm. dir. hos reklamebureauerne 9000 Lux og Shrpa og markedsdivisionen Digitales.
Så er der Jesper Bolther, der er ansat som Senior Art Director. Han har 10 års erfaring med digitale medier. Som Art Director har han arbejdet med konceptudvikling, design, film og animation for kunder som Nike, Volvo, Coca Cola, Lego, Atradius, Novo Nordisk og Widex. Jesper har tidligere arbejdet hos Framfab (i dag Triple LBi), Loft37 og Widex.
Katharina Berg er ansat som Account Manager, og hun skal fremover drive store marketing-, branding- og kommunikationsprojekter for Creunas kunder. Katharina har erfaring fra reklamebranchen og har tidligere arbejdet for Halbye Kaag JWT samt TBWAPlay.
Rikke Rømer er også ansat som Account Manager. Hun skal med særlig fokus på ‘Social Media Marketing’ hjælpe Creunas kunder med en relevant tilstedeværelse i de sociale medier. Rikke kommer fra en stilling som Interactive Project Manager hos Kunde & Co, hvor hun blandt andet har drevet corporate branding projekter for Arla Foods.
En tredje nyansat Account Manager er Christian Langballe. Med en baggrund som iværksætter, idémand og kommunikationsblæksprutte skal han udfordre, rådgive og styrke kundens forretning gennem digital innovation. Christian har tidligere stået for markedsføringen af spillestedet Pumpehuset samt arbejdet som Account Manager hos Halbye Kaag JWT.
Den nye seniorkonsulent inden for User Experience hedder Trine Holst. Hun skal arbejde bredt med brugerundersøgelser af mobile platforme og web til innovation, design, produkt, koncept- og strategiudvikling. Trine kommer fra en stilling som senior User Experience Specialist hos Userminds.
Endnu en User Experience-konsulent er Morten Tjerrild Steinbach. Morten har specialiseret sig inden for det brugercentrerede design, og skal sikre Creunas kunder intuitive og brugervenlige løsninger. Morten kommer fra en stilling som User Experience-konsulent hos Hydra Lab, hvor han blandt andet har løst opgaver for innovationnetværket Animation Hub, der er sponsoreret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Vi er ikke færdige endnu, for Creuna har også ansat Jannick Utke som digital designer. Han skal formidle kundens identitet på nettet og designe unikke brugergrænseflader til webløsninger og digitale kampagner. Jannick har tidligere designet for TBWA Danmark for blandt andre Pedigree og Totalkredit.
Sidst men ikke mindst, er Jimmi Eriksen ansat som Media Manager og skal yde medierådgivning og udarbejde mediestrategier til Creunas kunder. Jimmi kommer fra en stilling hos Kunde & Co., hvor han de sidste 5 år har arbejdet med medierådgivning og brugeranalyser.