Cumuli ansætter to kommunikationsrådgivere

Thomas Waldner får som kommunikationsrådgiver ansvar for Nordtyskland og Mette Mandrup bliver strategisk rådgiver.

Som kommunikationsrådgiver hos strategi- og kommunikationsbureauet Cumuli får Thomas Waldner ansvar for Nordtyskland, hvor han vil være kontaktled til interessenter inden for erhverv, politik og myndigheder.

Thomas har erfaring fra ansættelser hos bl.a. NDR og ZDF, og har et internationalt medienetværk.

Han kommer senest fra det tyske Industri- og Handelskammer IHK zu Lübeck med ansvar for presse, marketing og events.

Mette Mandrup får titel af strategisk kommunikationsrådgiver og bliver samtidig kundeansvarlig og projektleder. 

Mette er specialist i lederdrevet kommunikation og har erfaring som chefkonsulent i en række offentlige institutioner.

Senest har hun arbejdet med forretningsudvikling for direktion og borgmester i Odense Kommune.

Hun er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og afslutter snart en Master i offentlig ledelse på Copenhagen Business School.