Mere end 10 års kommunikationserfaring fra danske virksomheder, organisationer og Københavns Kommune – og erfaring fra flere internationale begivenheder under klimatopmødet i 2009 – sender nu 43-årige Marie Scott Poulsen på international karrierekurs i London.
Nu indtræder Marie Scott Poulsen i direktionen, med ansvar for kommunikation, i det internationale netværk af grønne byer, C40, som i dag tæller 67 storbyer verden over.
Herunder New York, London, Tokyo og København, der netop har fået en eftertragtet plads i C40’s styregruppe.
Marie Scott Poulsen har været kommunikationschef i Håndværksrådet og FDB og var efterfølgende kommunikationschef for Københavns Kommune i fem år. Hunhar det seneste år været kommunikationschef i landets tredjestørste pensionsselskab, Sampension.