Jens Heiede, 51, er ny kommerciel direktør i Dansk Standard. Titlen indebærer ansvar for salg, marketing og kommunikation.
En af opgaverne bliver at udvikle forretningen med fokus på nye kundegrupper og forretningsområder.
Jens Heiede kommer senest fra en stilling som marketing & campaign manager hos SEB Pension.
Tidligere var han i en årrække hos Tryg, bl.a. som nordisk marketingchef.
Af uddannelse er Jens Heiede HD i finansiering og MBA fra CBS.