Digital chef til PFA

Thomas Hvidt kommer fra CBB Mobil/Bibob.

Thomas Hvidt, 42, er ansat hos PFA Pension som Head of Digital, hvor han skal lede et team med ansvar for alle koncernens digitale platforme og kampagner.

Thomas blev hentet fra CBB Mobil / Bibob (Telenor Danmark) hvor han har stået i spidsen for alle social media og content marketing kampagner for de to brands CBB Mobil og Bibob.

Thomas har tidligere været ansat hos PeopleGroup og JP/Politikens Hus, hvor han hos sidstnævnte havde det ledende ansvar for strategi, udvikling og drift af alle koncernens mobile platforme, herunder bl.a. Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og 24timer.