Digital marketing konsulent til No Zebra

Morten Rømer Holm kommer fra Aarhus BSS.

Morten Rømer Holm har siden 2012 været omdrejningspunktet for den digitale marketing på Aarhus Universitets business school, Aarhus BSS. Han er nu tiltrådt som ny digital marketing konsulent hos No Zebra.

Morten Rømer Holm har i sin tid som kommunikationskonsulent på Aarhus BSS arbejdet hands-on og rådgivende inden for det digitale område, herunder SoMe- og displayannoncering, SEO, webanalyse, webudvikling samt grafisk produktion, videoproduktion, fotografering, etc. Han bringer således både kommunikative, tekniske og projektledelsesmæssige evner med sig til No Zebra.

Hos No Zebra får Morten rollen som konsulent og skal derfor drive egne kunder og arbejde som eksekverende ekspert på en række områder i digital marketing.