Digitalt bureau vokser ud af garagen

Peytz & Co er flyttet i større lokaler efter at være vokset med 30 medarbejdere.

Inden for det sidste år er Peytz & Co vokset med 30 mand – heraf arbejder de fleste på hovedkontoret på Rentemestervej i København – og vokseværket fortsætter.

Derfor er bureauet flyttet til 1800 nye kvadratmeter – noget mere end den renoverede baggårdsgarage, der har huset bureauet siden 2007.

Bureauet flytter dog blot lidt længere ned ad vejen, nemlig til Rentemestervej 56C.

De knap 100 medarbejdere arbejder også fra kontorer i Skanderborg, Oslo og Chisinau i Moldova.