Discus Communications har ansat ny projektleder

Signe Ann Klietsch kommer fra Webamp.

Signe Ann Klietsch er blevet ansat som Account Executive hos Discus Communications med ansvar for at projektlede kampagner inden for PR og kommunikation.

Signe Ann Klietsch skal især fokusere på social media-kampagner og influencer marketing for flere af virksomhedens internationale kunder inden for livsstil og forbrugerelektronik.

Inden hun sluttede sig til Discus Communications, arbejdede hun hos kommunikationsbureauet Webamp og 9PR.

Signe Ann Klietsch er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet.