Hans von Haffner ansættes som digital director samt indtræder i ledelsen hos bureauet DIS/Play, der for nyligt er blevet en del af AKQA network.
Han skal have fokus på at skabe digitale løsninger for bureauets kunder både i Danmark og på internationalt plan, og herigennem bidrage til bureauets vækst.
Hans von Haffner har 14 års erfaring inden for traditionel- og digital reklame samt strategisk markedsføring og ledelse fra bl.a. Kunde & Co, Zupa og Pentia.
Han er uddannet i International Business og Marketing fra Copenhagen Business School.