Bo Terp forlader jobbet som koncernkommunikationschef hos Bestseller og tiltræder en nyoprettet stilling som HR- og kommunikationsdirektør i den noget mindre virksomhed DK Company.
Han får blandt andet ansvaret for at integrere de nye brands og medarbejdere, som DK Company overtager fra BTX Group.
DK Company oplyser samtidig, at en rækkemindre tøjmærker inden for børne- og voksenmode er frasolgt, så der kan fokuseres på de brands, der har den største omsætning.