Ejendomsrådgiver ansætter grafisk designer

Janne Elmsted er ny in-house grafisk designer hos DTZ Egeskov & Lindquist.

Janne Elmsted skal som in-house grafisk designer på kontoret i København styrke DTZ Egeskov & Lindquists

markedsføring på alle niveauer og sikre intern forankring af den visuelle identitet.

De seneste ni år har Janne Elmsted arbejdet som grafiker hos JTO/Mediegruppen og Datagraf med produktion af bøger, magasiner, brochurer, årsrapporter, foldere og annoncer for store virksomheder og organisationer.

Tidligere har hun arbejdet med kommunikation og marketing og som forlagsredaktør.

Janne Elmsted er uddannet cand.comm. fra RUC og grafisk designer fra Den Grafiske højskole.

.