Syv ny-ansættelser på Fyn

Hedal Kruse Brohus A/S har ansat seks programmører og en projektkoordinator.

Først de seks programmører i vilkårlig rækkefølge:

Jim Wolff er 29 år, uddannet it-tekniker og kommer fra en stilling som Development Engineer hos Electrocom.

 

Morten Hansen, 32 år, er uddannet IT-ingeniør og kommer fra en stilling som konsulent hos Laerdal. 

Toke Noer Nøttrup, 31 år er uddannet diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi fra Syddansk Universitet og kommer fra en projektstilling som udvikler hos Lego System A/S.

Den fjerde er Mads Helle, 30 år, der er uddannet civilingeniør i Robotteknologi fra Syddansk Universitet i 2010.

Han kommer fra en stilling som Software Application Specialist hos Lizard Technology ApS.

 

Så er der Kasper Brandt Pedersen, 25 år, som blev færdiguddannet i 2011 som datamatiker fra Erhvervsakademi Sydvest og kommer fra en stilling som systemudvikler hos Sonlinc A/S.  

Nummer seks er Jeppe Barsøe Jessen, 28 år, der er uddannet civilingeniør i Datateknologi i 2009 og tidligere Ph.d. studerende ved Syddansk Universitet.

Endelig er der Charlotte Arndt Munthe, der er den nye projektkoordinator.

Charlotte er 34 år, uddannet cand. negot fra Syddansk Universitet i 2004 og kommer fra en stilling som Business Analyst hos Autorola System Solutions.