Eniro ansætter fire salgschefer

Eniro har ansat fire nye salgschefer, som skal lede salget i afdelingerne Mediesalg, Krak Media Group, Proff Tele og Kraks marksalgsteam i Syddanmark.

Som salgschef med tilknytning til afdelingen Mediesalg, der arbejder med salg af bannerannoncer, er Kristoffer Borg Petersen tiltrådt.

Kristoffer har tidligere arbejdet som teamchef hos Berlingske Media med ansvar for det digitale bureau-team.

Senest har han haft sit eget firma, hvor han har været digital rådgiver for forskellige bureauer.

 

Henrik Rasmussen er blevet ansat som salgschef for de kørende sælgere i Krak Media Group, som fokuserer på at sælge Search Engine Marketing på egne sites, Google og Open AdExchange-netværket, der omfatter stort set alle Danmarks store onlinemedier.

Henrik har mange års erfaring inden for digitale medier og har tidligere været ansat hos Deducta og Guava Online Marketing.

 

Afdelingen Proff Tele, der fokuserer på business-to-business samt branche- og firmasøgning, har fået Gunnar Jensen som salgschef.

Gunnar har en Enneagram Master Coach uddannelse og har tidligere arbejdet for Telenor og 3 – blandt andet som salgscoachingchef.

Endelig er Jonas Lawaetz Rydahl Vogt blevet salgschef for Kraks marksalgsteam i Syddanmark.

Jonas kommer fra en stilling som marksælger i Kraks nordjyske team og har tidligere været salgschef og salgsdirektør for Save2day.