Mette Skovvang Nielsen, 26 år, er ny projektkoordinator. Hun blev i november 2013 færdiguddannet cand.merc.IMM fra CBS.
Mette har under sin studietid arbejdet som Finance & Office Assistant ved Viacom International Media Networks.
Mette skal arbejde med blandt andre Matas og FDM Travel.
De tre nye programmører er Jesper Andreas Hedegaard Tilsted, Pedro Luis López Cruz og Laura Bache.
Jesper Andreas Hedegaard Tilsted, 35 år har en baggrund som datamatiker fra Niels Brock og IT-ingeniør fra Ingeniørhøjskolen – begge i København.
Siden Jesper blev færdig med sin uddannelse, har han arbejdet hos Knowledge Cube i København. Jesper skal bl.a. udvikle for kunder som Intersport og Kranz & Ziegler.
Pedro Luis López Cruz er fra Spanien og har en bachelor i Computer Science fra University of Jaén.
Yderligere har han gennemført en Master i Artificial Intelligence Research på Technical University of Madrid, som han har suppleret med en Ph.d inden for samme felt, ligeledes på Technical University of Madrid. Pedro arbejder for kunder som Nordfrim og Dymak.
Laura Bache (25) er netop ved at færdiggøre sin professionsbachelor i softwareudvikling på Erhvervsakademiet Lillebælt.
Laura laver udviklingsopgaver for bl.a. Inspiration og Fazer.
Ny virksomhedspraktikant i marketing er Johannes Forrai Ørskov (25 år).
Johannes blev færdig som cand.merc i Marketing, Communication and Globalization fra Syddansk Universitet i oktober 2013 og skal være hos Hedal Kruse Brohus i 8 uger.