David Reuss er ny systemadministrator.
David har uddannet sig i ASP og multimediedesign, men fandt PHP langt mere appellerende og arbejdede sig, sideløbende med sine studier, op til at være en temmelig habil selvlært programmør.
Så habil, at han I 2005 blev revet væk fra studiet for at arbejde med udvikling hos TV 2, hvor han har opbygget solid erfaring med drift af store, velbesøgte Drupal og PHP mediesites.
Den ene nye projektleder er Anne Cecilie Pape.
Anne har arbejdet i mediebranchen i 10 år hos Børsen og Ekstra Bladet.
Anne er udlært hos Lyreco som elev med speciale i marketing, og har efterfølgende taget en AU i kommunikation og formidling. Næste stop er en Master i IT.
Den anden projektleder er Christina Mumm.
Christina er cand. mag. i engelsk litteratur & MA fra England, men vrager til enhver tid digtene for i stedet at filosofere længe og dybt over hvordan den menneskelige natur spiller sammen med ‘det digitale’.
Den unge internetfilosof har arbejdet med e-handel fra alle vinkler i snart 15 år.
Ny studentermedhjælper er Frederik Aagaard
Frederik har en bachelor i kommunikation og socialvidenskab fra Roskilde Universitetscenter inklusive et kulturelt udvekslingsophold I Buenos Aires, Argentina.
Nu læser han en kandidat I E-business på CBS.
Sidst, men ikke mindst er Peter Stub startet som udvikler.
Peter Stub er uddannet speditør, og sidenhen datamatiker.
Både Berlingske, BT og AOK har haft fornøjelsen af Peter, som til gengæld medbringer har erhvervet sig tung erfaring med Drupal.