Fire nye mandagselskere til Hello Monday

Hello Monday byder velkommen til følgende fire nye medarbejdere.

Søren Schmidt er Hello Mondays nye Art Director i København. Med sin brede og omfattende erfaring og sit engagerede væsen er Søren en kompetent kreativ kraft, der brænder for det unikke, attraktive og oplevelsesrige design. Søren kommer fra en stilling hos Zupa.

 

 Loïc Dupasquier

Med Hello Mondays nye Digitale Designer Loïc Dupasquier kan man virkelig tale om talent ud over grænserne. Det unge sweitziske holdmedlem er bare 20 år og kommer fra en stilling hos Fcinq i Paris.

 

 Mike Fey

Mike Fey er Hello Mondays nye amerikanske Web Developer. Mike er at finde på Hello Mondays kontor i New York, men arbejder hver dag godt og tæt sammen med sine kollegaer i Danmark. Mike arbejdede freelance før ansættelsen hos Hello Monday.

Karen Cecilie Sørensen

Karen Cecilie Sørensen er uddannet fra Aarhus Universitet, hvor hun med fagene Æstetik og Kultur og Medievidenskab har tilegnet sig en solid tværvidenskabelig faglighed. Karen har desuden en bred erfaring fra både private og offentlige virksomheder, som i den grad kommer i spil i rollen som Project Manager hos Hello Monday.

Hello Monday er et digitalt funderet designbureau, der skaber kreative universer for kunder i ind- og udland fra kontorer i Århus, New York og København.