Flyvende fotograf til Par No 1

Mikkel Hagstrøm skal løse alle typer fotorelaterede opgaver – fra location, casting og styling til fotografering og billedbehandling

Par No 1 A/S har ansat fotograf Mikkel Hagstrøm til styrkelse af Par No 1 Photo.

Mikkel Hagstrøm har senest været hos Hartly & Møller/Kaliber Reklamebureau og har tidligere i en længere årrække været fotograf ved Flyvevåbnets Fototjeneste.

Han er uddannet fagfotograf fra Medieskolen i Viborg.