Folkeferie.dk ansætter marketingchef

Folkeferie.dk ansætter marketingchef samt produkt- og marketingkoordinator.

1. november sidste år tiltrådte Minna Anker Jensen stillingen som marketingchef i Folkeferie.dk.

Hun skal bidrage til den videre udvikling af charterforretningen og markedsføringen af hoveddestinationen Malta.

Minna Anker Jensen har tidligere arbejdet som selvstændig konsulent samt som International Marketing Manager i Sterling Airlines, hvor hun var ansvarlig for virksomhedens overordnede marketing- og mediestrategi.

Minna har en uddannelsesmæssig baggrund fra Interactive Media & Marketing Academy.

Maria Dahl Petersen 

Samtidig blev Maria Dahl Petersen ansat i en nyoprettet stilling som ny Produkt & Marketingkoordinator.

Maria kommer fra en stilling som salgskoordinator i Comwell A/S, hvor hun har været ansvarlig for udarbejdelse af tilbud samt koordinering af arrangementer på alle hoteller i Danmark.

Maria Dahl Petersen har et indgående kendskab til rejsebranchen: først som guide hos en række rejsebureauer og efterfølgende som jobkonsulent for guideskolens skandinaviske elever.

Maria er uddannet i markedsføringsøkonomi fra Erhvervsakademi Aarhus.