Forfremmelse hos Adapt

Louise Kümmel forfremmes til Development Director.

Efter lidt over 3 år i Adapt som først Drupal udvikler, og dernæst System Arkitekt, har Louise Kümmel udvist særdeles gode evner inden for forretningsforståelse og ledelse.

Det var derfor ikke tilfældigt, at Louise i sidste uge blev forfremmet som Development Director i digitalbureauet Adapt.

Sammen med Adapts anden Development Director, Christian Borup, skal de to sammen motivere og lede ca. 25 back-end udviklere i både Danmark og udland, og være ansvarlige for, at alle Adapts løsninger både er velfungerende og kodet efter internationale standarder, men fremfor alt løser de forretningsmæssige digitale udfordringer vores kunder har.