Med forfremmelsen til Head of Krak Media Group indtræder Carina Gjerløv Stougaard i lederteamet hos Eniro Danmark.
Carina har dermed ansvar for salg af bannerannoncer, tekstannoncer og AdWords inklusive partnerskaber og afvikling af annoncekampagnerne.
Hun har tidligere været salgschef og divisionschef i Eniros salgsafdeling.
Samtidig har Eniro ansat Ole Amstrup Vinge som senioranalytiker i Salgsanalyse-afdelingen.
Her skal han blandt andet arbejde med månedsrapporter, dybdegående analyser samt opbygning af datawarehouse.
Ole kommer fra en stilling som senioranalytiker hos Telenor.
Charlotte Dalgaard er startet som salgschef for et telesalgsteam på Eniros Aarhus-kontor.
Hun får ansvar for nysalg til Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog.
Charlotte har tidligere arbejdet med salgsledelse hos JP/Politiken, TDC og De Gule Sider.