Forretningskonsulent til Impact

Rasmus Ginnerup Lawaetz kommer fra Dansk Supermarked.

Impact har budt velkommen til en ny senior e-business consultant.

Rasmus Ginnerup Lawaetz har efter næsten 10 års arbejde med digital commerce i Dansk Supermarked søgt nye udfordringer hos Impact, der beskæftiger sig med netop digital commerce.

I 2010 blev Rasmus en del af Dansk Supermarkeds første egentlige e-commerce-organisation bestående af et lille dedikeret team.

Siden har han haft fast plads i ledelsesteamet i den digitale organisation under Dansk Supermarked, der er vokset til et par hundrede ansatte i dag.

Blandt opgaverne har været det forretningsmæssige projektansvar for en række digitale commerce-projekter – herunder relanceringen af Bilka.dk, lanceringen af Føtex.dk, videreudviklingen af Wupti.com efter opkøbet, opstarten af Flowr.dk samt Dansk Supermarkeds nyligt offentliggjorte marketplace-satsning Wupti Marketplace.

I alt har IMPACT mere end 100 ansatte, og Rasmus Ginnerup Lawaetz er en af syv digitale forretningskonsulenter i Impact.