Fra Berlingske Business til EnergiWatch

Søren Springborg skal være leder af JP/Politikens Hus’ seneste tiltag.

Den redaktionelle leder af det nyeste ’watch’: Energiwatch, der skal levere nyheder om enerig- og cleantech-branchen, bliver Søren Springborg, 35.

Han er uddannet  journalist samt scient.pol. og kommer senest fra Berlingske Business. Før det har han været journalist på LandbrugsMedierne og Metroxpress.

EnergiWatch bliver det femte abonnementsbaserede erhvervsmedie i JP/Politikens Hus’ regi. De andre er FinansWatch, MediaWatch, MedWatch og ShippingWatch.